Den ultimative pastaguide

IMG_0799

Mange i min omgangskreds har aldrig lavet pasta selv fordi de tror at det er svært og tidskrævende. Dette er en myte jeg i den grad vil gøre til skamme da det både er hurtigt, nemt, billigt og utrolig smagfuldt. Du kan slet ikke opleve denne gode smag hos de frisk pasta varianter i supermarkedet. Hvis du ikke har en pastamaskine kan du købe en attachment til din Kitchen Aid mixer som jeg har gjort eller simpelthen rulle din dej ud med en kagerulle så tyndt som muligt, rulle det sammen og skær tynde strimler ud af det. En ting er sikkert, hvis du aldrig har prøvet at lave pasta er det en hel verden af smag du er gået glip af. Skriv endelig kommentarer/spørgsmål hvis du er i tvivl om noget.  Hvis du har prøvet at lave pasta og du har en kitchen aid kan det godt svare sig at købe en pastamaskine til den da du pludselig får 2 hænder fri til at lave pastaen med da maskinen laver alt arbejdet og det synes jeg helt klart er værd at tage med i overvejelsen.

 

IMG_0764

IMG_0768

Et tørrestativ er praktisk, men ikke en nødvendighed. Pastapladerne kan sagtens lægges forsigtig sammen med mel i midten.

IMG_0780

Det er altså skønt at lade røremaskinen gøre al arbejdet og selv have begge hænder til at arbejde med.

Dej:

Du skal kun bruge 2 ingredienser for at lave din helt egen pasta, nemlig ÆG og MEL. Det er derfor ekstra vigtigt at du her vælger de bedste produkter på markedet. Jeg bruger altid øko frilandsæg, og helst landæg jeg får hos mine forældre på sydfyn. Mel med højt gluten indhold (>12 % protein) . I de fleste supermarkeder kan man købe italienske meltyper som Tipo 00 der vil passe perfekt til pasta evt. blandet med lidt semolina/durummel.

En grundregel der er nem at huske er:  1 æg til 100 g. mel = 1 pers. 

4 pers. :

4 æg

400 g. hvedemel (ex. tipo 00)

Sådan gør du:

Hæld al melet i en stor skål og lav en fordybning i midten hvor æggene klækkes i. Med en gaffel rører du i midten af skålen så æggene bliver mixet langsomt sammen med melet. Når ægget er blandet sammen med melet og det hele ligner krymmel hældes det ud på et bord og dejen samles ved at ælte. Ælt i 5-10 min. til det er en smidig dej og sæt det på køl i en frysepose i 1/2 time så den kan slappe af.

Hvis du ikke har en pastamaskine deles dejen i 4 klumper og rulles så tyndt ud som muligt. Et tip er at lade dejen hvile et par minutter et par gange under udrulningen, da glutenet i dejen vil få tid til at slappe af og du efterfølgende kan rulle den endnu tyndere ud. Hvis du derfor har bordplads nok kan det svare sig at rulle 2 klumper ud samtidigt og skifte mellem dem.

Hvis du HAR en pastamaskine deler du dejen i 4 og trykker dejen lidt flad. sæt maskinen på 1 og kør dejen igennem, fold dejen i 3 over hinanden og ælt igen. Gør dette et par gange da den bliver mere smidig og ensartet. Hvis den klistrer kom lidt mel på, men pas på med at bruge for meget.

Når dejen virker ‘lækker’ kan den nu (uden at folde) komme igennem indstilling 2, 3 og 4 og igen strø lidt mel på hvis nødvendigt. Hvis den undervejs bliver for lang skæres den over på midten.  Hvor tynd den skal være er op til dig, men personligt stopper jeg ved 4 hvis jeg laver lasagne, og 5 til pasta.

Hæng pastapladerne op i et stativ som mig der gør at de ikke klistrer sammen, ellers kom godt med mel på (durum bedst) og rul dem forsigtig sammen.

Når dejen er rullet ud skæres alle pastapladerne i den ønskede størrelse. Pastamaskiner plejer som regel at have en tynd spagetti tykkelse (linguini) og en båndpasta (fettuccine) men hvis man ønsker tykkere pasta som eks. parabelle rulles pastapladerne bare sammen og skæres med en kniv.

Kog pastaen i en stor gryde med saltede vand i 2-3 minutter, og de er klar til at blive spist.

 

One Thought on “Den ultimative pastaguide

  1. Pingback: Pasta med svampeCozy Cooking – Charlotte Brodersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Post Navigation