Author Archives: Admin

28 år, Bor på nørrebro med kæreste og kat.
Læser kandidaten "gastronomy and health" på KU
Elsker at lave mad, og smage nye ingredienser, sammensætninger fremgangsmåder

Vaniljekranse

IMG_0873

Her er en opskrift på de bedste vaniljekranse jeg har smagt, og jeg har efterhånden smagt en del forskellige.

Videnskablige hjørne:

Det vigtigste for en småkage er at den er porøs og knassende, ikke sej og elastisk. En af grundende til at en kage bliver sej er at der er dannet for meget gluten hvilket er et protein hvor en reaktion mellem mel og vand opstår og danner et netværk der derved gør dejen elastisk. Denne process er super vigtig i brød fremstilling da vi gerne vil opnå en sej og saftig kerne hvor en masse vand er bundet fast, men i småkager er det No Go! Der er 2 metoder til at hindre det i at ske. Den første er at ælte så lidt i dejen og det andet er at “coate” melet med smør der så gør at det ikke kan binde sig til hinanden. Det er derfor at vi i denne opskrift smuldre melet med smør før vi tilfører vandfasen (æggeblommer).

 

Ingredienser:

500 g mel

250 g sukker

360g smør

2 æggeblommer

1 stang vanilje

1/2 tsk. hjortaksalt

1/2 dl ristede kokosmel

Fremgangsmåde:

  1. smuldre smørret sammen med mel, kokosmel, sukker, vanilje og hjortaksalt.
  2. saml dejen med æggeblommerne og stil på køl gerne til næste dag, men mindst i 1 time.
  3. Kødhakker: tag dejen ud i 15 min. før og kør den igennem kødhakkeren i lange baner, skær i passende længder og samle dem med et let tryk.
  4. Sprøjtepose med stjernetyl: tag dejen ud i mindst en time før så den bliver blød, ælt den lidt og kom i pose. sprøjt kransene direkte ud på en bageplade.
  5. bag kransene ved 200 grader til de er gyldne (ca. 5-10 minuter afhængig af størrelsen)
  6. Opbevar kransene i en lufttæt dåse/boks

Tip! kagerne smager bedst friskbagte, så smid evt. noget af dejen i køleskabet eller fryseren og bag 1 plade af gangen når du lige når gæster på besøg til kaffe.

 

Hjemmelavet pølser – med timian og svampe

IMG_0734

At lave sine egne pølser er ikke kun for gastromænd og kokke men også for små piger som mig der elsker en god gourmet hotdog eller som også smager skønt i en salat eller pastaret.  At lave sine egne pølser er både sjovt og yderst tilfredsstillende da du selv kan smage til med dine ynglings krydderier og så ved du præcist hvad der er i. Ingen E numre her :)  Hvis du har en Kitchen Aid eller anden røremaskine kan du forhåndsvis billigt købe en kødhakker og et pølsehorn. Det er virkelig en god investering da du kan bruge kødhakkeren til mange andre ting fx. din tartar, hakkebøffer vaniljekranse osv. At hakke sit kød selv i stedet for at købe hakket køb i supermarket kan virkelig betale sig da kødet er meget mere smagfuld og saftigt da det mister rigtig meget væske og flygtige aromas ved det fra køledisken der desunden også er tilsat gasser der får kødet til at blive sejt og harskt.

 

Det skal du bruge:

1000g nakkefilet

150g. røget spæk

1 finthakket løg (evt. i minihakker el. food processor)

3 fed finthakket hvidløg

1 dl. Portvin

1 dl. Rødvin

2 spsk. tørrede svampe

en god håndfuld timian, finthakket

godt med salt og peber

ca. 5 meter lamme tarm

 

IMG_0651

IMG_0627

IMG_0661

IMG_0694

 

Dag 1:

  • Opblød de tørrede svampe i 1 dl. kogende vand i 1/2 time
  • Start med at sautere løg, hvidløg og timian på en pande i lidt smør. Når de er blevet klare tilsættes rød og portvin og lad det reducere ind til der er ca. 3 spsk. tilbage.
  • Hak kødet groft sammen med svampene skiftevis med spækket.
  • Rør ca. 1/3 del af kødet på en røremaskine så proteinet binder sammen og du får en sej masse (ca. 4-5 min.)
  • Rør det hele sammen og krydre godt med salt og peber.
  • Steg en lille klump fars og smag til om den mangler salt, peber.
  • Lad farsen hvile på køl i minimum en time.
  • Sæt lammetarmen på pølsehornet og slå ikke knude i enden endnu så luft kan komme ud.
  • Stop farsen i tarmen og undgå at overfylde den så der er plads til at udvide sig under stegning. Det er nemmest at være 2 personer.
  • Hvor lange du ønsker dine pølser er op til dig, men klem lidt der hvor du ønsker de skal skille og sving pølserne et par omgange så de ikke går op. Skift retning ved hver pølse.
  • Lad pølserne hvile til næste dag på køl, hvis du har en vacuum maskine så brug den ellers pak dem godt ind. Frys dem du ikke skal bruge så har du lækre pølser klar parat til en tømmermands hotdog

Dag 2:

  • Tør pølserne i ovnen i 30 min. ved 50 grader
  • Varm en stor gryde med vand til det er lige under kogepunktet og pocher pølserne i ca. 5 min. og kom dem i isvand i 1 minut.
  • Hvis du har en lille rygeovn (kan købes for få penge) kan det virkelig smage godt at ryge pølserne i 10 min.
  • Ellers prik små huller i pølserne med en kniv og steg dem på en pande i lidt smør og olie under svag/middel varme til de er gyldne og sprøde.

Sådan! brug dine pølser i lækre hotdogs, pasta retter, sammen med kartofelsalat eller lign.

IMG_6343

 

 

Laksa – malaysisk græskarsuppe

IMG_0894

Efterårets bæst, kulde og regn er rigtig over os og det kan være svært at holde varmen. Laksa soup har intet med laks at gøre som man måske kunne tro men er en Malaysisk græskarsuppe fyldt med varme spicy krydderier, kokosmælk og ris. Den passer perfekt til det danske efterår pga dens krydderier (chili, ingefær, citrongræs) der ikke bare varmer din krop op igen, men også forstærker immunsystemet mod en evt.  forkølelse og influenza :)

Det skal du bruge:

  • En håndfuld frosne limeblade (asiasisk købmand)
  • 2 citrongræs finthakket
  • 1 rød chili
  • 2 tsk. revet ingefær
  • 2 fed revet/knust hvidløg
  • 1/2 butternut græskar
  • 1 løg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1/2 ds. hakkede tomater
  • 1 l. bouillon (evt. 2 kyllinge/grøntsags tern til 1 l. vand)
  • 2 dl. basmati ris
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. eddike
  • Limebåde
  • Frisk koriander (evt. thaibasilikum eller mynte)
  • Kokosflager til pynt

Sådan gør du:

  • Hak limeblade, citrongræs, chilli, ingefær og hvidløg i en minihakker/foodprocessor (eller brug en morter med lidt olie)
  • Svits pastaen i en stor gryde med lidt olie i ca. 5 min. må gerne blive lidt brændt.
  • Hak imens græskaret i grove tern og hældes i gryden sammen med løg. Lad det få lidt varme i et par minutter og tilsæt da kokosmælk, tomat og bouillon.
  • Lad det koge op, tilsæt ris og lad det hele simre i 1/2 time.
  • Smag til med salt og peber evt. lidt sukker og eddike og server med frisk koriander, limebåde og lidt ristede kokosflager.

IMG_0899

“Smager bedst i regnvejr”

 

 

Pasta med svampe, salvie og bacon

IMG_0800

Der er stadig en masse lækre svampe i butikkerne. Her er et bud på en skøn pastaret med sprød bacon og salvie.

 

2 pers.

pastadej til 2 pers. se link her

1 pk bacon i tern (endnu bedre køb et stykke bacon)

10-15 blade frisk salvie

en lille klat smør

1 pk. kantareller eller anden type svamp

1 lille løg

1/2 dl. fløde

salt og peber

1/2 citron

frisk revet parmesan

 

Sådan gør du:

Lav pastaen dejen og mens den hviler i køleskabet kan sovsen gøres klar.

Steg bacon sprød og stil til side på fedtsugene papir

Steg salvien sprød i olien fra baconet og stil til side på fedtsugene papir.

Hak løget fint og rens kantarellerne med en blød børste eller skyl hurtigt i vand og lad dem tørre på et viskestykke.

Rul pastaen ud som i guiden her  og vælg selv hvilken tykkelse du ønsker. Lad pastaen hvile på et stativ eller på bordet coated med mel så de ikke klistre.

Sæt en gryde med rigeligt vand over at koge.

Brun smørret i en wok eller pande og tilsæt løg og svampe. Lad det stege ved høj varme i et par minutter. tilsæt salt, peber og rom/cognac og lad det fordampe.

Tilføj fløden og lad sovsen koge lidt ind, og sluk for varmen.

når vandet koger salt og tilsæt pastaen og lad den koge i 2-3 minutter.

Hæld pastaen med lidt vand over i sovsen og varm det hele godt igennem så pastaen optager lidt af væsken. smag lige til her om det mangler salt.

Hæld pastaen over i 2 tallekner og dryp med bacon, salvie samt dryp med lidt citron og riv en masse parmesan over. Nydes bedst med en god fed rødvin.

 

IMG_0780

 

 “Lav pastaen selv, det er det eneste rigtige at gøre!”

 

Den ultimative pastaguide

IMG_0799

Mange i min omgangskreds har aldrig lavet pasta selv fordi de tror at det er svært og tidskrævende. Dette er en myte jeg i den grad vil gøre til skamme da det både er hurtigt, nemt, billigt og utrolig smagfuldt. Du kan slet ikke opleve denne gode smag hos de frisk pasta varianter i supermarkedet. Hvis du ikke har en pastamaskine kan du købe en attachment til din Kitchen Aid mixer som jeg har gjort eller simpelthen rulle din dej ud med en kagerulle så tyndt som muligt, rulle det sammen og skær tynde strimler ud af det. En ting er sikkert, hvis du aldrig har prøvet at lave pasta er det en hel verden af smag du er gået glip af. Skriv endelig kommentarer/spørgsmål hvis du er i tvivl om noget.  Hvis du har prøvet at lave pasta og du har en kitchen aid kan det godt svare sig at købe en pastamaskine til den da du pludselig får 2 hænder fri til at lave pastaen med da maskinen laver alt arbejdet og det synes jeg helt klart er værd at tage med i overvejelsen.

 

IMG_0764

IMG_0768

Et tørrestativ er praktisk, men ikke en nødvendighed. Pastapladerne kan sagtens lægges forsigtig sammen med mel i midten.

IMG_0780

Det er altså skønt at lade røremaskinen gøre al arbejdet og selv have begge hænder til at arbejde med.

Dej:

Du skal kun bruge 2 ingredienser for at lave din helt egen pasta, nemlig ÆG og MEL. Det er derfor ekstra vigtigt at du her vælger de bedste produkter på markedet. Jeg bruger altid øko frilandsæg, og helst landæg jeg får hos mine forældre på sydfyn. Mel med højt gluten indhold (>12 % protein) . I de fleste supermarkeder kan man købe italienske meltyper som Tipo 00 der vil passe perfekt til pasta evt. blandet med lidt semolina/durummel.

En grundregel der er nem at huske er:  1 æg til 100 g. mel = 1 pers. 

4 pers. :

4 æg

400 g. hvedemel (ex. tipo 00)

Sådan gør du:

Hæld al melet i en stor skål og lav en fordybning i midten hvor æggene klækkes i. Med en gaffel rører du i midten af skålen så æggene bliver mixet langsomt sammen med melet. Når ægget er blandet sammen med melet og det hele ligner krymmel hældes det ud på et bord og dejen samles ved at ælte. Ælt i 5-10 min. til det er en smidig dej og sæt det på køl i en frysepose i 1/2 time så den kan slappe af.

Hvis du ikke har en pastamaskine deles dejen i 4 klumper og rulles så tyndt ud som muligt. Et tip er at lade dejen hvile et par minutter et par gange under udrulningen, da glutenet i dejen vil få tid til at slappe af og du efterfølgende kan rulle den endnu tyndere ud. Hvis du derfor har bordplads nok kan det svare sig at rulle 2 klumper ud samtidigt og skifte mellem dem.

Hvis du HAR en pastamaskine deler du dejen i 4 og trykker dejen lidt flad. sæt maskinen på 1 og kør dejen igennem, fold dejen i 3 over hinanden og ælt igen. Gør dette et par gange da den bliver mere smidig og ensartet. Hvis den klistrer kom lidt mel på, men pas på med at bruge for meget.

Når dejen virker ‘lækker’ kan den nu (uden at folde) komme igennem indstilling 2, 3 og 4 og igen strø lidt mel på hvis nødvendigt. Hvis den undervejs bliver for lang skæres den over på midten.  Hvor tynd den skal være er op til dig, men personligt stopper jeg ved 4 hvis jeg laver lasagne, og 5 til pasta.

Hæng pastapladerne op i et stativ som mig der gør at de ikke klistrer sammen, ellers kom godt med mel på (durum bedst) og rul dem forsigtig sammen.

Når dejen er rullet ud skæres alle pastapladerne i den ønskede størrelse. Pastamaskiner plejer som regel at have en tynd spagetti tykkelse (linguini) og en båndpasta (fettuccine) men hvis man ønsker tykkere pasta som eks. parabelle rulles pastapladerne bare sammen og skæres med en kniv.

Kog pastaen i en stor gryde med saltede vand i 2-3 minutter, og de er klar til at blive spist.

 

Klassisk Bryllupskage

IMG_6243

 

Første weekend i september fik jeg den store ære det jo er at lave en bryllupskage til 100 mennesker for min chef og veninde. Må sige at jeg aldrig har lavet en klassisk bryllupskage, aldrig lavet roser af fondant, og da slet ikke til 100 mennesker. Det er noget af et ansvar, jeg ikke tog let og havde mareridt i ugen op til dagen hvor jeg vågnede med galoperende hjerte fordi jeg tabte kagen, havde glemt at købe smør et barn havde spist alt overtræksmarcipanen og rigtig mange andre scenarier i samme kategori.  Heldigvis gik ingen af drømmene i opfyldelse og kunne præsenterer en fin kage der smagte fantastisk.

Inden i kagen var der en hindbærcreme med hvidchokolade, en nougatcreme med mørk chokolade, lyse bunde og en pavlova med nødder i midten. Ingen af cremerne blev skøbt i formene, men istedet pisket op dagen efter. Derfor er der brugt minimale mængder husblas hvor chokoladen og fløden gjorde arbejdet.

 

IMG_6229

 

Her ser man kagens “ryg” hvor jeg har skjult silkebåndet med små knappenåle og lavet en lille sløjfe. Ville ha ønsket jeg havde haft nåle i samme farve. En anden ting der drillede mig var hvor hårdt det var at stikke nålene igennem båndet, derfor kan man særligt ved den underste kage se en fordybning.

IMG_6244

En total udmattet men stolt pige, der få timer efter dette billede er taget får sig den bedste lur uden mareridt :)

 

OBS: Beklager den dårlige kvallitet på billederne, havde kun min iphone med kagecreme på linsen..  

 

taco’s med falafel sommerkål og grillede fladbrød

IMG_0439

Vejrguderne har lovet godt vejr i denne uge og det betyder hos mig grillvejr. Hvis du er blevet træt af bøffer og pølser som vi gerne smider på grillen, er her et alternativ der passer perfekt med en kold øl på terressen :)

 

Fladbrød:

 

Se opskrift på:  burgerbollerne

 

Når dejen er hævet, rulles en lille klump dej ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. ½ cm.  Fladbrødene bages på en varm grill 2-3 min. På hver side eller i en ovn på 240 grader (evt. På en bagesten) til de er gyldne og boblet op (ca. 7-10 min.).

 

IMG_0436

 

Spidskåls salat:

½ spidskål

3 spsk. Hvidvinseddike

2 tsk. Salt

frisk kværnet peber

1 spsk. Sukker

½ bundt frisk dild

 

spidskålet snittes tyndt og blandes med hænderne sammen med de øvrige ingredienser.

Lad salaten trække i ½ time, gerne til dagen efter.

Kom evt. Lidt snittet rødbede i som jeg har gjort.

 

Ærte & Avokado creme:

 

150 g. Ærter

1-2 avokado

1 tsk. Grov sennep

et skvat citronsaft

salt & peber

 

Mos alle ingredienser til enten en grov pure eller blend med en stavblender hvis du ønsker en finere konsistens. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Falafel:

200 g. tørrede kikærter (opblødt over natten I vand)

1 løg

3 fed hvidløg

1 bundt krydderurter (ex. Løvstikke, koreander, mynte)

2 tsk. Spidskommen

1 tsk. Røgede paprika (eller alm.)

1 tsk stødt ingefær

salt peber

½ l. Olie til stegning

 

Hak løget i en foodprocessor sammen med krydderurterne. Tag det ud og kom derefter kikærterne i og kør til en grov mel.

Bland alle ingredienser sammen og smag til med spidskommen, paprika, ingefær, salt og peber.

Varm olien op og test om din kikærtefars ikke smuldre ved at forme en lille kugle og se om den holder sammen nede i olien. Hvis den smuldre fra hinanden er det enten fordi olien ikke er varm nok, eller at farsen ikke er fast nok, kom da evt. Lidt mel i.

 

 

Sådan koordinere du dine tacoes.

 

Lav dine elementer i følgende rækkefølge: dejen til de grillede fladbrød, kålsalat, ærte/avokado creme, grillede brød og falafel så undgår du at din falafel bliver bløde.

 

Top evt. Med cremefraiche for at få mere syre i dine tacoes og/eller jalapenos for at give dem et lille spark.

 

IMG_0440

 

Skal spises med fingerne :)