Category Archives: Dessert

Mandel Krokant

Mandelkrokant Collage

Mandel krokant er super nemt at lave og kan pifte en hver dessert op. Køb en god is og drys mandelkrokant på, eller skil mandlerne fra hinanden med 2 gafler mens de er varme så har du en glansfuld udgave af brændte mandler. Jeg brugte denne portion til min Ris a’la mande delux med tapioca der enten kan drysset ovenpå eller blandes i cremen.

Det skal du bruge:

100 g mandler

100 g sukker

Sådan gør du:

  • Du skal have en bradepande med bagepapir klar, evt. 2 gafler smurt i olie til brændte mandler
  • Bland sukker og mandler i en pande (brug wok hvis du har) og smelt først over høj varme
  • Når sukkeret begynder at smelte skues ned for varmen og der røres hele tiden.
  • Nu kommer det kritiske punkt, da den meget nemt kan brænde på hvis man ikke er hurtig. Når alt sukkeret er smeltet og mandlerne er coated med den varme karamel hældes massen ud i bradepanden enten som en blok, eller afskilles af to gafler smurt i olie for at lave brændte mandler.
  • VIGTIGT!! Smag ikke på mandlerne før de er blevet kolde da de holder sig varme, altså Rigtig varme i lang tid og man kan brænde sig gevaldigt på dem.
  • Opbevar mandlerne i en lufttæt beholder eller pose.
  • TIP! hak mandlerne til krokant med en savtakket brødkniv da det er betydelig nemmere.

Ris a’la mande Delux

risalamande

Ris a’la mande er en obligatorisk dessert på vores julebord, men må indrømme at jeg også kan blive en anelse træt af at få den udover til jul så også til diverse julefrokoster og juleafslutninger. Derfor valgte jeg iår at tænke lidt ud af ‘boxen’ da jeg stod for desserten til Gastronomy and Health’ julefrokost. Blev inspireret af en dessert jeg så for lang tid siden hvor man brugte tapioca, der mest af alt minder om sagogryn man også sagtens kan bruge istedet.

Det skal du bruge

  • 100 g tapioca (el. sagogryn)
  • 600 ml sødmælk
  • 100 g sukker
  • skræl fra 1 clementine
  • 1 vaniljestang
  • 4 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 3 dl fløde

Risalamande collage

 

Tapioca

  • Tilsæt sukker, vanilje, clementin til mælken og opblød tapioca perlerne i 1 time.
  • kog tapiocaen i 20 min. under svag varme. Lav evt. dagenfør, men ellers køl af.

 

Æggesnaps

  • under vandbad piskes blommerne med sukker til en luftig creme (ca. 65 grader) Må endelig ikke koge da blommerne da vil koagulere.
  • Køl af.

 

Flødeskum

  • kold fløde piskes til en stiv skum.
  • på køl

 

At Samle Elementerne:

  • æggecremen vendes sammen med tapiocaen så perlerne er lige fordelt
  • lidt af flødeskummet vendes lidt hurtigt i mens resten vendes forsigtig i så så meget luft forbliver i massen.
  • den færdige dessert hældes på portionglas el. en stor skål og sættes på køl til den skal spises.
  • Pynt evt. med mandel krokant og server en god kirsebærsovs til.

 

IMG_0272

 

 

 

 

Dadel Kugler

Dadel Collage

Her er et bud på et lidt sundere tiltag på en sød tv snack. Man skal dog ikke lade sig narre, de er lavet af dadler og er meget søde, og så indenholder de frugtsukker. Er dog overbevist om de er lidt bedre end så meget andet, så der glider som regel en ekstra ned pga. den overbevisning. Mine er lavet med mandler og dadler, men man kan sagtens tilsætte andre tørrede frugt i, eller andre nødder. De er rulles i mandelmel, instant kaffe eller ingen ting. men har du fx. frysetørret hindbær el. lign. vil det give et syrligt spark.

Ingredienser:

200 g. dadler uden sten.

50-70 g. fint hakket mandler

30 g. kraftig mørk chokolade, hakket

lidt citron skræl og saft

evt. kokosmel

Fremgangsmåde:

  • Har du en mini hakker er det nemmest at hakke mandlerne først, tøm, og hak så dadlerne. bland sammen og tilsæt chokolade, citron saft og skræl. Smag til om du vil ha mere chokolade, citron eller mandel i. Hvis den er for tør kan du tilsætte lidt vand.
  • for at få ensartet kugler rulles massen ud i en lang pølse og skæres i ensartede bidder. bidderne rulles til kugler mellem det nederste af håndfladerne.
  • Rul dem i ønskede topping, og sæt dem på køl til de nydes med en kop te foran tv’et..

 

God Fornøjelse!..

 

IMG_9981

Sagopandekager – Pandekager med Sagogryn

Sago collage

Alle børn og voksne kender pandekager, og der er sikkert mange som mig der forbinder pandekager med regnvejr, kortspil og masser af stearinlys. De her er en almindelig pandekagedej hvor rester af min sagogrød er tilsat, som giver en anden smag, konsistens og et overraskelsemoment jeg elsker at få.. Erstat evt. lidt af hvedemelet med boghvedemel der giver en lidt nøddeagtigt smag.

 

Ingredienser:

150 g. hvedemel

1 tsk. bagepulver
3 æg
1/2 tsk. salt
2 tsk. sukker
2 dl. mælk el. kærnemælk
30 g. smeltede smør
1-2 dl. sagogrød
evt. lidt kardemomme eller kanel

 

Fremgangsmåde:

mix alle ingredienser pånær sagogrøden med en håndmixer.

Rør sagogrøden i og juster evt. tykkelsen med mælk eller mel. Dejen skal være lidt tykkere end en almindelig pandekagedej.

Lad dejen hvile i ca. 10 min.

steg pandekagerne i smør i små klatter.

spises med sirup eller en god marmelade evt. min figen/blommemarmelade.

 

IMG_0026

 

 

Kys Kager

Kyskager

Marengs kan være lidt kedelig at spise i sig selv, men i kombination med andre ingredienser kan marengs løfte retten til max flavor. Et eksempel kunne være i en Eton Mess, se jordbærkys, eller sprøjt ud i reder som kan fyldes med creme og frugt, se jordbærdrøm. På universitetet er jeg lige nu igang med at skrive en opgave over blandt andet skum, og skum lavet af æggehvideproteiner.

Det Videnskablige:

Proteiner: grunden til man kan lave en stabil skum af æggehvider, er at proteinet i hviderne denaturer, altså går i stykker og folder sig ud hvor den efterfølgende sætter sig sammen igen og indenspære den luft man pisker ind i skummet. En skum pisket kun af æggehvider får et utrolig stort volumen, det man på fagsprog kalder “over run”, er ikke særlig stabil så falder hurtigt sammen igen efter nogle minutter. Man kan derfor tilsætte forskellige ting der øger stabiliteten. Sukker for eksempel, hjælper med at skummet for en finere, tættere og mere stabil struktur. Det er dog bedst at vente lidt med at tilsætte sukkeret da det vil forsinke proteinet i at binde sig. pisk derfor hviderne for sig selv først, tilsæt sukkeret og pisk ydeligere til sukkeret er absorberet. pH er også vigtig for en skum, derfor hjælper det faktisk at tilsætte lidt syre som fx citronsaft for at opnå en stabil skum.

Ingredienser:

  • 3 æggehvider
  • 150 g sukker
  • 2 tsk citronsaft

 

Fremgangsmåde:

  • pisk æggehviderne og citronsaften i en helt ren skål til de er næsten stive
  • tilsæt sukkeret og pisk i min. 5 min.
  • fyld en sprøjtepose med en ønskende tyl, eller “klat” guf’en ud på bagepapiret med 2 skeer.
  • bag kyssene i 110 grader i ca. 2 timer, skru ned hvis de får farve.
  • opbevar dem i en lufttæt beholder.

 

 

 

Et kys fra mig til dig..

Et kys fra mig til dig

 

 

 

Blomme – og Figen Marmelade

IMG_4399

marmelade 1

 

Ingredienser:

600 g. blommer

400 g. figner

65 g. vand

440 g. sukker

1-2 tsk melatin

1/2- 1 tsk frisk ingefær

1 stjerne anis

knivspids salt (meget lidt)

lidt atamon eller spiritus

 

IMG_4399

Fremgangsmåde:

Skær frugten ud som på billedet nedenfor

Koges op sammen med vandet, ingefær og stjerneanis, og salten og lad det simre i ca. 10 min.

Kom sukkeret i, men gem lidt da frugtens sødme kan variere meget. smag derfor til senere.

Kog ydeligere i ca. 10 minutter  og smag til.

Hvis man ikke kan lide at der er lidt textur i marmeladen køre man den ganske kort med en stavblender.

Når marmeladen er kogt fint ind tages den af varmen og start med at blande 1 tsk geleringspulver med lidt sukker.

Drys det ud under omrøring, og tag evt. en lille mængde på en underkop og ind i køleskabet. på den måde kan du se hvordan konsistensen bliver når marmeladen er kold. juster derfor med ydeligere geleringspulver hvis den er for tynd.

Glas renses grundigt, skoldes og tilsættes lidt atamon eller spiritus før den varme marmelade hældes i og forsejles med det samme.

 

Til min portion brugte jeg ca. 2 tsk. Geléringsmiddel, og fandt den en anelse for tyk til min smag..

IMG_4399

Æbletærte med Havtorncurd

Lørdag d. 14. sep. 2013 deltog jeg i en æblekage-konkurence i Nyborg hvor der blev afholdt middelalder kampdage og høstmarked.Der var i alt 9 kager, og det var desværre kage nr. 9 der tog prisen som den bedste æblekage, men min kom på 2. pladsen så fik en stor kurv med alt det gode man kunne finde på markedet. Pølser, spegepølser, øl, marmelade, honning, sennep, lakrids et ølkrus og meget meget mere.
Er stolt over at min kage fik en 2. plads, men mener også selv den fortjente det, da den intense citrussmag havtorn giver til kagen får æblet til at stråle endnu mere. Prøv den, og hvis man ikke har havtorn-curd, smager kagen ganske udemærket uden.