Category Archives: Dessert

Sarah Bernardt kager – med et gulddrys

 

Det har indtil videre været en lidt hård påske med blandt andet begravelse, så det har været dejligt at kunne fordybe sig ned i dette lille Sarah Bernhardt projekt og glemme resten af verdenen for en stund :)

 

 

Makroner:

100 g. æggehvider
70 g.   mandler
70 g    sukker
70 g    marcipan 
 
Mandlerne blendes i en hakker/foodprocessor, hviderne piskes let med sukkeret og marcipanen rives fint. alle dele røres sammen og sprøjtes ud på en bageplade i en diameter på ca. 3 cm.
Ovnen tændes på 170 g. og makronerne bages i 12-16 min. til de er gyldne. Personligt fortrækker jeg dem godt sprøde. 
Afkøles helt på en rist, før bagepapiret forsigtigt kan trækkes af. Opbevar dem i en lufttæt beholder indtil brug.
 
 
 
 
 

Trøffelcreme:

1 1/2 bl. husblas
50 g. god mørk chokolade (64 %)
50 g God flødechokolade (35 %)  
1/4 l. fløde
 
Husblassen lægges i blød i koldt vand
Fløden varmes til ca. 80 grader (varm men ikke kogende, da chokoladen vil koagulere)
imens hakkes chokoladen fint og puttes i en skål.
Tilsæt den varme fløde lidt efter lidt over chokoladen mens du rør, til du får en homogen – skinnede og  blank chokolade. 
Tilsæt husblassen og stil skålen i køleskabet i mindst 2 timer. 
 
 
 

Samling af kagerne:

Pisk cremen i kort tid til den bliver cremet.
Sprøjt straks cremen på makronerne ved brug af en glat tyl, (som på billedet)
Put toppene i fryseren eller køleskabet mens du temperer chokoladen.
OBS! Det er vigtigt at cremen er kold og kun lille får et oppisk, da den ellers vil blive tynd.
 
 
 
 
 

Temperering af chokolade:

Jeg bruger en god Valrhona chokolade 64 % da den har en dejlige friske citrus toner der kompensere den fede trøffelcreme godt. 
Jeg henviser til Mette Blomsterberg måde til temperering af Chokolade generelt, da det er den metode jeg selv benytter.
 
Til Finish har jeg købt bladguld der her passer fint til en påskekaffe.. 
 
Kast dig ud i det, er nemmere end du skulle tro, og så er cremen vidunderlig lækker der bare smelter på din tunge.     
 
 
   







Bon Appetit..! 

Jorbærkys – Til uventede gæster

Denne dessert er til de dage hvor det hele skal gå lidt hurtigt.  Personligt sker der noget rent terapeutisk når jeg får en kødhammer i hånden og får lov til at smadre de pæne kyskager.  Der er kun 4 ingredienser i denne dessert der gør den billig, nem og så smager den fantastisk.

 

Du skal bruge:

  • Friske bær eks. Jordbær
  • ét skvat Grand Manier el. anden likør
  • Kyskager eller anden marengs 
  • Piskefløde

Sådan gør du:

  • Rengør bæerne, skær ud i mundrette bider og hæld likøren over (gem et par til pynt).
  • Pisk fløden let og luftig.
  • Smadre kyskagerne i en pose med en kødhammer, kagerulle eller lign. 
  • Vend alle tingene sammen, og server i høje glas. 
BOM! det var nemt ikke??
 
 

Enjoy…

BorgenSnack – Jordbær med Nougatfondue

Det er blevet en fast tradition at jeg køber lidt lækkert til ugens afsnit af Borgen søndag aften. Det plejer som regel at ende ud i en pose bland selv fra vores lokale tyrkiske candy-pusher, men idag blev det disse smukke jordbær. 
Jeg er rent faktisk modstander af at købe en masse frugt og grønt ude fra Danmarks grænser og dens årstid, men kunne simpelthen ikke gå forbi disse jordbær da min trang var blevet for stor. 
Overraskende nok smagte de af fantastisk meget, og med den skønne sammensætning af nougat/chokolade, blev det til det bedste afsnit til dags dato :)


Du skal bruge:

En bakke friske jordbær (helst fra DK)
75 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
50 g blød nougat


Sådan gør du:

Vask jordbærrene og tør dem godt af i køkkenrulle.
Smelt chokoladen over vandbad og rør nougaten i til cremen bliver glat og blank. 
Hvis man ønsker det skal være en sovs, røres lidt fløde i. 



 – Enjoy 

  

Marmoreret Brownies m. Cream Cheese og Chili

Mit formål med denne kage er at vække vores smagsløg, og sende vores hjerne lidt på arbejde.
I kagen vil der både være smage som sødt, salt, bittert og surt, men også et lille spark fra chilien der løfter hele kagen op til nye dimensioner og giver en sensorisk oplevelse.
Jeg har valgt at benytte en 70% chokolade, da en kraftigere vil virke for dominerende og nogle af smagsnuancerne vil gå tabt.
Man kunne sagtens blande cream cheese’en i dejen, men synes kagen opnår en mere kompleks smag adskilt, og så ser det smukt ud :)

Ingredienser:

100g mandler
245 g 70% chokolade
150 g smør
350 g rørsukker
5 æg
1/2 – 1 frisk rød chili
1/2 dl. espresso el. stærk kaffe
75 g mel
50 g god kakao
1/2 pk philadelphia
1 spsk flormelis
smages til med citronskal samt saft

  1. Tænd ovnen på 100 grader og rist mandlerne i 15 min.
  2. Smelt smørret og chokoladen sammen over vandbad eller i mikroovnen.
  3. Pisk æg og sukker luftige.
  4. Chokoladesmøret piskes sammen med æggemassen til en homogen masse.
  5. Kaffen røres i.
  6. Bland kakao og mel, og sigt det i dejen.
  7. Hak chilien fint og mandlerne groft og rør begge dele i dejen.
  8. Smør eller læg bagepapir i en bradepande (ca. 20 x 30), og hæld dejen ud deri.
  9. Rør cream cheese’en cremet med flormelis, citronskal og saft, og puttes i en sprøjtepose (evt. i en alm. frysepose)
  10. Klip et lille hul i posen og sprøjt cremen i striber fra side til side i dejen som en slange, og prøv at sprøjte cremen lidt ned i dejen, så den ikke kun ligger i overfladen. 
  11. Tag en stikkepind eller lign. og før den igennem striberne så et kønt mønster opstår (se billede).  
  12. Kagen bages midt i ovnen i ca. 20-25 min. ved 175 grader i varmluft. 
  13. køles helt af før den nydes med en god kop kaffe eller en kugle vanilieis

Bon appetit!!! 

Jordbærtærte

Jordbærsæsonen er ved at være forbi, men tidligere i dag fandt jeg et par håndfulde skønne modne bær i min mors bed, der var nok til en lille jordbærtærte til os begge. Mange opskrifter benytter et lag af mørkt chokolade ovenpå den færdigbagte bund, så cremen ikke når at blødgør den. Jeg synes mørkt chokolade er for kraftigt og overdøver de fine smagsnuancer der er i cremen og jordbærene, derfor vælger jeg som regel ikke at pelsle mine bunde med noget (da jeg ikke har noget imod en svampet bund), men et alternativ kunne en være blød nougat der er mere mild i smagen.
Jeg har i denne opskrift valgt at tilføje citron i cremen, men den kan selvfølgelig undlades eller erstattes af eksempelvis appelsin – eller hyldeblomstsaft der også er rigtig lækkert.

Mørdej

100 g kold smør
150 g mel
3 spsk flormelis
1 æg

Crem

500 ml mælk
saft og skal af 1 citron
1 vaniljestang
6 æggeblommer
3 tsk. maizena
1 dl fløde til flødeskum
400 g flotte friske jordbær der er renset og tørre

Gelé

2 plader husblas
1 1/2 dl vand
4 spsk sukker
2 spsk tørrede frugt (tranebær, abrikoser el. lign)

Fremgangsmåde

Bunden:

  • Fordel det kolde smør med melet og flormelisen enten i hænderne eller i en foodprocessor.
  • Samle dejen med ægget hurtigt og tryk dejen sammen på bordet.
  • hvis dejen er meget våd kan den kommes i køleskabet i en halv time, men ellers er den klar til at blive rullet ud.
  • tænd ovnen på 190 grader
  • Rul dejen ud og sørg for den ikke hænger fast til bordet.
  • Læg dejen over i din ønskede form/forme der er penslet med smør, og fjern den overskydende dej ved at rulle din kagerulle over formen så kanten skæres til.
  • Tørrede bønner, kikærter eller lign. ligges i bunden af formen så dejen holdes på plads under bagning.
  • Bag bunden i ca. 10-15 min og køles helt ned.

OBS! Hvis man ønsker det, kan man mens bunden er varm, ligge et tyndt lag nougat ud på den og       pensle det ud når det er smeltet.

Cremen:

  • Kog mælken med citronsaft og skal til kogepunktet
  • Pisk æggeblommerne med sukker, vanilje og maizena
  • Smid den tomme vaniljestang i mælken
  • Når mælken er kogende varm sies vaniljestang og citronskal fra og hældes i æggesnapsen under kraftig piskning (eller koagulere blommerne og du får røræg).
  • Blandingen hældes tilbage i gryden og varmes op under piskning.
  • Når cremen tykner og har kogt i 1-2 min. tages den af varmen og køles helt ned.
  • Fløden piskes til skum og vendes forsigtig i cremen.
  • (lav evt. geléen nu, da den skal have tid til at svale)
  • Cremen fordeles i bunden og jordbærne halveres og ligges pænt ovenpå cremen.

 Gelé:

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Kog sukker, vand og frugt i 2 min.
  • Sukkerlagen tages fra varmen og frugt sies fra.
  • Smelt husblasen i sukkerlagen og lad den svale til den er blevet lidt tyggere, ellers vil den ikke kunne hænge fast på bærrene.
  • Pensel geléen forsigtigt ud over bærende i et jævn lag.

Mmmmm smagte himmelsk…

solbær pandekager

Engang imellem skal man spise lige det man lyster til morgenmad, og jeg vælger altid pandekager når jeg tillader mig en sådan frihed. Opskriften er ikke nøjagtig, da man skal føle sig frem.

Hæld en 4-5 dl. mælk i en skål. tilsæt 2 æg, 2 spsk sukker og et nips salt. Smelt en klat smør eller margarine og hæld i blandingen. tilsæt melet+ 1 tsk bagepulver lidt efter lidt til mens der piskes. Når en passende konsistens er nået (skal være tykkere end til franske pandekager), hældes de bær der ønskes i og hæld 3-4 klatter ud på en varm pande. Vend og BUM du har de dejligste amerikanske pandekager med overraskelser indeni. Server dem med hvad du har liggende: Nutella, banan, jordbær, cullis, sirup, syltetøj og meget meget andet.

Yoghurt

Dette er nærmere en morgenmads-Idé end en egentlig opskrift.

jeg har brugt: en fedtfattig økologisk yoghurt med solbær og jordbær samt en hindbær cullis.
Fremgangsmåden for yoghurt og bær siger sig selv, men cullisen er heller ikke noget at snakke om. Du tager bare nogle friske eller frosne bær, varmer dem igennem i en gryde med passende mængde sukker, og blend efter de er kogt i 1-2 minutter.
Du kan godt lave din egen yoghurt selv, faktisk ganske nemt. I følge anvisning af River Cottage, koges 1,5 l. øko sødmælk. Mælken køles ned til 45 grader og der tilsættes 2,5 dl. god yoghurt. Hæld blandingen på skoldede vægt- eller syltetøjsglas og sæt dem et lunt sted. Da jeg var lille placerede min farmor dype tallerkner med mælk på toppen af fyret, der var tørt og lunt. Hvis man ikke lige har et fyr, kan man stille sine glas med et viskestykke over på radiatoren og næste morgen er der dejlig tyk yogurt. En hel tredje mulighed er at hælde sin lunde mælk i en termokande.
God Fornøjelse