Category Archives: Efterårsmad

Kanelknuter

I disse dage, hvor regnet så småt har erstattet solens stråler, skal der noget til at holde humøret oppe. En idé kunne være disse norske kanelsnurrer/knuter der minder om de danske kanelsnegle. Opskriften er tyvstjålet fra Claus Meyer dog med et par personlige justeringer. Han har hugget opskriften fra den norske bager Morten Schakenda der efter signende skulle være den bedste. Det er også ham der har lagt en youtube video ud om hvordan disse snurrer skal snurres..
Du skal bruge til 16 stk.:

5 dl. kold sødmælk
50 g. gær
1 stort æg
1 kg hvedemel (mel kværnet vha. en stenkværn er yderst velegnet (er ikke helt hvidt))
150 g sukker
15 g havsalt
7-10 g gram stødt kardemomme (meyer bruger 12 g.)
150 g. smør

Fyld:
125 g blødt smør
125 g sukker (helst rørsukker)
2 spsk. stødt kanel

Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
lidt perlesukker til at drysse med

Hæld kold mælk i en skål, og rør gæret ud heri. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen til den er glat, blank og slipper skålen. (ifølge meyer tager dette 20 min. ved medium hastighed, men da min rørmaskine ikke kunne klare dette, kan 10 min. også gøre det)

Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen. Dejen æltes nu i ydeligere 20 min. (Her var min maskine LIGE ved at takke af, og begyndte at ryge, så mindre kan altså også gøre det)
Lad dejen hvile i lunt i 1 1/2 time med et klæde over.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel der er 40 cm bredt og 50 cm langt.
smør smørret ud på dejen og drys med sukker og kanel og gnid det ind i smørret. (her tror jeg det er en god idé at holde sig til opskriften, da jeg rørte remoncen sammen og smurte ud. Det var ikke helt nemt at få delt ud, så vil holde mig til meyers opskrift næste gang)

Fold dejen så den får tre lag, og rul ud igen forsigtigt så den får størrelsesforhold 30 cm bred og 50-60 cm lang. Skær den ud i 16 strimler, og fold som vist på følgende link:

http://www.youtube.com/watch?v=kfukCv9F368

Læg snurrende på to bageplader med snoringerne opad, og lad dem hæve i et par timer.
Pensl kanelknuterne med æg og drys med perlesukker. Knutterne bages ved 200 grader C i ca. 12-14 minutter.

Kanelknutterne kan med fordel fryses ned, og kommes i ovnen i 10 min. før servering. På den måde er du altid forberedt på uventede gæster :o)

God Fornøjelse…

Ps: Den længere arbejdstid betaler sig i smag og konsistens



Irish Stew

Du skal bruge:

Irsk stuvning fik jeg for første gang i Esbjerg til min bedste ven fra efterskolens mors koncert. Troede bestemt ikke det var min kop te, da jeg altid har syntes at gryderetter/stuvninger var lidt vattede i smagen, alt der ingen dynamik, sprødhed og variation var tilstede når det hele blev kogt sammen over længere tid.
-Men jeg tog fejl, tror jeg spiste 3-4 potioner under den koncert. Må indrømme at den opskrift jeg her kommer med, ikke smager helt så godt som den jeg fik i Esbjerg. Efter flere forsøg må min hypotese være at der simpelthen mangler den stemning der var i den kolde hal, hvor de spillede irsk musik så alle gyngede. Stemning og location er bestemt en afgørende faktor for smagsindtrykket.

Du skal bruge:

½ hvidkålshovede * 500 g kød i tern (enten lam, svin eller okse (bov, klump el. lign)) * 2 løg * 3 gulerødder * 4 kartofler * 2 fed hvidløg * 3 laurbærblade * 1 tsk. timian * salt og peber * svat wasser.

Fremgangsmåde:

* skær alle grøntsager og kød ud i strimler eller tern (ikke alt for fint).

* find en stegeso el. lign frem (vigtigt at den har låg).

* læg skiftevis grøntsager og kød, som en lasagne og krydre undervejs med laurbær, timian, salt og peber.

* bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 ½ time.

* serveres i små lerskåle og indtages under åben himmel :)

NB! hvis man ikke lige ligger inde med en stegeso, så kan en gryde over bål også sagtens benyttes.

Bruchetta med kantarel


Bruchettas er en italiensk antipasto der betyder “før måltidet”. Det er et sprødt stykke brød med lidt fyld på, som man lige kan “hapse” med fingrene. Det er derfor vigtigt ikke at overfylde brødet, da det skal være delikat. Ved godt man kan finde på gode undskyldninger for at åbne en lækker flaske rødvin, men her er altså en rigtig god en af slagsen. Disse bruchettas smager simpelthen fantastisk med et godt glas rødvin til, vil næsten gå så langt til at sige det er nødvendigt, for den totale smagsoplevelse.
Det er ikke grænser for hvad du kan fylde på disse brød med, jeg laver dem tit med finthakkede løg/tomat, tomatpuré/gedeost/basilikum i ovn eller spinat/feta/hvidløg på panden med parmesan over. Men som sagt alt er muligt, så brugt jeres ynglings ost, pølse, kød eller grøntsag. Men nu er det jo svampetid, så hvad var mere nærliggende end en bruchetta med kantareller.

Du skal bruge:

  • Brød, gerne daggammelt
  • 3-4 håndfulde kantareller
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. fløde
  • Citron
  • Parmesan (fra et helt stykke)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • tænd ovnen på 200 grader, skær brødet tyndt ud og læg på en rist. Skal ca have 10 min. i ovnen til det er helt sprødt.
  • Kantarellerne må helst ikke skyldes, da de suger meget væske til sig, så den bedste måde er ved at børste al jord og snavs af. De værste svampe sker der nu ikke noget ved at skylde dem en anelse.
  • Hak hvidløg fint og svits dem kort i en pande med olivenolie.
  • Efter kort tid, kom da svampene ned til hvidløget.
  • Efter et par minutter hæld ganske lidt fløde ved, og smag til med salt og peber
  • Nu er det tid til anretningen.
  • Læg svampene på brødet, dryp med lidt citronsaft og riv parmesanost over.

TIP: Du kan tilføje en anelse fint hakket røget bacon, som skulle komme i med hvidløget.
Det giver en mere kraftig smag

Gammeldaws Æblekage

Klassisk Æblekage

Du skal bruge:
  • Gode danske æbler, ca. 1 kg til 4 pers.
  • ca. 100 g sukker (må ikke blive for sød)
  • 1/2 vaniljestang
  • 2 spsk. vand
  • 2 håndfuld makroner
  • et skvat amaretto el. lign. likør
  • 1/4 L. piskefløde
  • rosen- eller ribsgelé

Æblegrød:

  • Skræl æblerne (delvist), fjern kernehus, skær ud i tern og kom dem i en gryde med 2 spsk. vand, sukker (ik det hele, da det kommer an på æblesorten hvor meget der skal bruges), vaniljekorn og resten af stangen. husk låg!!
  • Kog det hele til det er godt mørt. Må gerne være lidt ujævnt, da det giver mere tekstur.
  • Smag til med sukker. Den må ikke være alt for sød, da der skal makroner i.
  • Køl af (mindst 1 time)
  • OBS: husk at denne grød kan laves dagen i forvejen, eller fryses ned.

Kagen:

  • Smuldre makroner i din hånd ned i en passende skål.
  • Hæld et skvat amaretto over. (kan undlades)
  • Fyld ovenpå med æblegrøden.
  • Pisk en let skum af fløden, og påfør den på toppen af kagen med en ske eller skraber.
  • Sidst men bestemt ikke mindst, skal kagen pyntes med et par klatter gelé. Jeg har på mit billede valgt en rosengelé, lavet af hybenroser, men ribsgelé er mindst ligeså god.
Bon Appetit

Kartoffel gnocchi






En Heldig Kartoffel

Gnocchi med cremet safran-sauce

Indhold:

Gnocchi:
3-4 bagekartofler

1 æg
ca. 150g mel

Sauce:
2-3 spsk. kraftig fond (Jeg bruger Irma´s kalvefon.
Men and, kylling eller fiskefond kan være lige så gode)
3-4 spsk. kogende vand
nogle tråde safran

1/2 dl.fløde

lidt citron
Parmesan

Fremgangsmåde:
Kartoflerne skraldes og skæres i små tern.
-Koges til en gaffel let går igennem.
-Vandet hældes fra.


Kartoflerne moses i en røremaskine eller vha. et piskeris.
-Ægget tilsættes, røres glat.
-Melet tilsættes lidt efter lidt, vigtigt at se hvor meget mel dejen kan “trække”, da dette er forskelligt hver gang. Skal være en løs dej.
-Dejen samles på et meldrysset bord, ved at ælte forsigtigt (som var det en baby), til det bliver en blød og smidig dej.

Så er tiden kommet til at modellere de små fyre.
(obs. kan være en god idé at sætte en stor gryde med vand over nu)
- rul nogle lange pølser ca. 1 1/2 cm. tykkelse ud.
-skær den i 1 1/2 cm. stykker.
-læg en af fyrene i hånden og pres en hulning i den med tommelfingeren, så dejstykket buer. rul dej
stykket over en gaffel så der kommer riller på den anden side. Kan være lidt svært i starten, men øvelse gør mester, så efter et par forsøg har du fanget en teknik du synes om.. Husk på at de ikke behøves ligne dem i butikkerne, og at man skal acceptere at de kun kan få samme størrelse ved at bruge en maskine.. Koges i rigeligt vand med salt.. er færdige når de “popper” op til overfladen.

Safran-sauce

Nogle tråde safran udblødes i et par spsk. kogende vand i 5 min. Et løg hakkes ultra fint og steges i smør ved middelvarme så de ikke tager farve. den kraftige fond hændes ved og efterfølges af fløden, citronsaften og safran + vandet. Lad det hele koge op og smages til med salt og peber (pas på med salt da fonden er meget salt…) De kogte gnocchi vendes i saucen og revet parmesan (for gud skyld ikke fra en klam pose til 10 kr. Frisk revet parmesan fra ET STYKKE er vejen frem til paradis)

Bon Appetit…