Cupcakes – Chokolade

IMG_5905På en kedelig regnvejrsdag bliver der altid bagt ekstra meget i det lille kolonihavehus, og hvad kan få humøret op igen end nybagte muffins med frosting og et kirsebær på toppen!

Chokolade Muffins

Det skal du bruge:

  • 80 g. Mørk chokolade
  • 3 æg
  • 100 g. sukker
  • 1/2 dl. neutral olie (raps, solsikke, vindrue)
  • 70 g. mel
  • 10 g. kakao
  • 1/2 tsk. bagepulver

Sådan gør du:

  • smelt chokoladen i en mikroovn eller over vandbad
  • rør olien i
  • pisk æg og sukker luftigt
  • bland de tørre ingredienser sammen og sigt i æggesnapsen
  • hæld chokoladen i og vend det hele godt sammen til en homogen masse
  • fyld muffinformene 3/4 op og bag ved 175 grader i 15-18 minutter
  • køl af.

IMG_5913

Frosting

Jeg henviser til min opskrift på Lemon Cupcakes fra Den Store Bagedyst 2014 afsnit 1

Det skal du bruge:

  • 350 g. blødt usaltet smør
  • 1 pk. flødeost
  • 2-3 dl. flormelis

Sådan gør du:

  • Pisk smørret i 5-6 minutter til det er luftigt
  • tilsæt flormelis lidt af gangen og pisk ydeligere 5 minutter
  • Rør til sidst osten i og fyld på sprøjtepose med stjernetyl
  • Sprøjt kagerne i en cirkelbevægelse og pynt til sidst med et kirsebær

IMG_5909

 

 

Rugbrødslagkage med hyld og rabarber

IMG_5778

Sønderjysk Rugbrøds Lagkage – Et sundere alternativ

Idag havde vi besøg af National Geographic her på Nordic Food Lab, hvor de blandt andet skulle se hvilke projekter inden for “fremtidens mad” der blev udviklet her. Jeg stod for at lave en “nordisk” kage, så tænke først på rugbrød der jo er en stor del af den danske madkultur. Dog er er ikke mange der kan se “murstenen” i en kage selvom sønderjyderne har lavet kagen i mange årtier. Da hovedeingrediensen var på plads kiggede jeg ud af vinduet efter inspiration til andre ingredienser der kunne komplementere det lidt bitre og sure rugbrød. Svaret var indlysende rabarber fra min kolonihave og hyldeblomster jeg fandt langs en københavnsk cykelsti på vej til arbejde. Kagen blev taget godt imod og var meget populær blandt alle de nationaliteter der var på Nordic Food Lab, og inden jeg fik set mig om var den væk :)

Rugbrøds-bundene:

6 mellemstore æg
100 g rørsukker
50 g dansk honning
1 spsk. kakao

70 g. Chokolade
70 g. hasselnødder
3 spsk. kartoffelmel
1 spsk. bagepulver
150 g revet, rugbrød gerne med kerner

Sådan gør du.

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Del æggene i hvider og blommer.
  • Pisk æggeblommer med sukker og honning luftigt i en røremaskine
  • Hak imens chokolade og nødder og bland det sammen med kartoffelmel, bagepulver og kakao.
  • Kør rugbrødet i en foodprocessor/minihakker. Hvis det er fugtigt og svært at hakke kom det på en plade og i ovnen i 4-7 minutter. (hvis du ikke har Food pro./minihak. så riv/skær det så fint du kan)
  • Hak det igen til en grov “ymerdrys” og bland sammen med de tørre ingredienser.
  • Vend de tørre ingredienser i den luftige æggesnaps
  • pisk hviderne stive og vend forsigtigt i dejen.
  • fyld 2 smurte springforme og bag i ovnen ved. 175 grader i ca. 20-25 minutter.
  • Køl af.

Rabarber/hyldeblomst kompot (med bid i)

1/2 dl. hyldeblomst saft

1/2 dl. vand
200-300 g. frisk rabarber

Sådan gør du:

  • kog vand og hyldeblomstsaft op.
  • Skær rabarber i mindre stykker og kom i sukkerlagen når den koger.
  • sluk for varmen og lad rabarberne hvile i 3-4 minutter.
  • Si rabarberne fra og kog sukkerlagen ind i ca. 10 minutter.

Samling af kagen:

  • Lidt af siruppen dryppes på den første bund efterfuldt af kompot, evt. friske bær og flødeskum
  • Anden bund ligges ovenpå og pyntes med flødeskum og en masse frisk frugt, bær, blomster og urter :)

Imorgen skal jeg lave den igen til en 30 års fødselsdag, og vil skrifte rabarberne ud med en solbærsylt.

 

 

 

DeN GRØNNE JUICE

IMG_1330

 

Her er et bud på en rigtig vitaminbombe der smager overraskende godt. Man kunne godt tro at de store mængder grønkål og karse gav en alt for bitter smag til juicen, men tværtimod så løfter det hele juicen. Sammen med lidt æble og mandarin for at søde juicen og lidt ingefær for at give smagen en tredje dimension er her en rigtig velsmagende juice der vil sparke dig igang om morgenen.

I juicen er der Karse der ud over at smage godt også indenholder rigtig mange vitaminer som vitamin K, A og C. Derudover har karse været brugt som et lægemiddel i Indien mod astma, allergi og bronkitis så det er bare at fyre en masse karse i slowjuiceren.

 

 

IMG_1294

De ingredienser jeg brugte i min grønne juice. Dog ikke i de mængder der er vidst på billedet da man stort set ikke ville kunne se den mængde ingefær jeg brugte på billedet.

 

Det skal du bruge:

2 store håndfulde grønkål
1/4 bk. karse
1/2 æble
1/2 mandarin eller appelsin
en lille klump ingefær efter smag

 

Sådan gør du:

Skyl alle ingredienser godt og skær dem i mindre stykker. Kør skiftevis grønkål med æbler og mandarin for at det ikke skal sidde fast i slowjuiceren. Juice alle ingredienserne og drik med det samme evt. med en isterning i eller stil på køl til senere.


IMG_1327

Klar parat.. JUICE!!! :)

Skriv gerne hvilke ingredienser du kommer i din juice..

Bloody Mary juice

 

IMG_1113

 

Dette er et bud på en juice med mere smag, kraft og spiceness end de fleste. Den kan betragtes som en kold tomatsuppe med spark på smagen. Denne juice er rigtig god hvis du som mig har 1-2 dage om ugen hvor du det meste af dagen kun får juice, te og vand da den mættere mere end de fleste juice. Juicen stimulerer nervesystemet pga den stærke chili og derved bliver hjernen aktiveret og man observere derved hver en slurk. Den smager ydermere som en suppe og man snyder derfor kroppen til at tro at det er et rigtig måltid blot ved hjælp af lidt grøntsagssalt, peber og chilisauce. Et lille trick man kan bruge i mange sammenhænge.

IMG_1099

Et udvalg af grøntsager og frugt til juicen. En hovederegel er 2/3 dele grønt og 1/3 frugt

 

Det skal du bruge:

4 store tomater

5-6 buketter brocoli samt stokken

2 små æbler

2 bladselleri + 1-2 til pynt

lille klump ingefær

1 tsk. Herbal salt

1/2 tsk. chili sauce eller 1/2 chili

lidt friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skær det hele i små stykker og kom det så i juiceren og smag til med chilisauce, salt og peber. server med en stang bladselleri i.

Skift gerne ingredienserne ud så det passer til dine præferencer med fx grønkål, lidt hvidløg, blomkål, gulerødder osv.

 

IMG_1096

Kitchenaid slowjuicer

 

 

 

Juice Guide

IMG_1087

For at være helt ærlig (og det skal jeg jo), har juice aldrig sagt mig det helt store. Jeg elsker alle frugter og grøntsager men vil helst kunne se dem, tygge på dem og så har jeg aldrig rigtig smagt en juice på grøntsager jeg har haft lyst til at drikke flere af. Efter en december med en masse kage, slik og fed mad har min krop næsten ikke kunne fordøje al den mad der har medført at jeg har følt mig skidt tilpas, oppustet og meget træt i perioder. Jeg tror på at kroppen skal have ro, plads og tid til at kunne passe på sig selv. Jeg er derfor også overbevist om at 1 til 2 dage om ugen hvor man ikke får andet end en flydende kost der er let fordøjeligt ikke er en helt dum idé. Det er jo faktisk logisk nok at kroppen skal have ro til at “reparere” sig selv og ikke bruge al sin krudt på at fordøje store mængder mad. For lige at gøre det klart har jeg ikke brug for at tabe mig, men ønsker bare mere energi og ro i kroppen. Studier viser også at det at faste har rigtig mange fordele for fx folk med allergi, gigt eller kredsløbsproblemer. Derfor prøver jeg at have ca. 2 dage om ugen hvor jeg kun får juice bestående af både grøntsager og frugt og en let aftensmad, da jeg altså ikke er hardcore nok endnu til at kunne undvære alle mine måltider :) Faktisk faster jeg i et helt døgn da mit sidste måltid dagen før er aftensmad og det første næste dag er aftensmad på max 500 kalorier.

En god måde at starte hele juice showet på, er at gå ned til din grønthandler og købe en masse forskellige grøntsager og frugt. Der kan man nemlig få ret meget Læg det ud på et bord og se mulighederne i forskellige juicer. En grundregel er at bruge 2/3 grøntsager og 1/3 frugt til at søde med. Du får så mange gode vitaminer og bioaktive komponenter ind i kroppen når du drikker en juice på rå grøntsager i forhold til hvis du koger, damper steger dem.

For at give et eksempel så mister du mellem 40-50 % af Glucoraphanin i broccoli hvis du koger dem i 7-10 minutter hvorimod hvis du spiste dem rå og helst som spirer. Broccoli var der helt stor fokus på til forlæsningerne da jeg læste Bioactive Components på KU. Det lader nemlig til at det var dèn grøntsag med fleste beviser på at den kan noget for sundheden. Studier viser at den har gavnlig virkning på forbyggelse men også helbredelse af cancer. Glucoraphanin transformere sig ved hjælp af et enzym der hedder myrosinase til raphanin der virker som et slags antibiotika i kroppen og hovedsageligt over for slemme kræftceller. Du skal dog spise en del broccoli for at det batter men ved hjælp af en slowjuicer der også gør det muligt at  juice dine broccolispirer hvor koncentrationen som sagt er højere for glucoraphanin gør det opgaven muligt.

Jeg har udviklet et par gode eksempler på juice der vil komme på bloggen de næste par dage og forhåbentlig vil give inspiration til jeres juice fremstilling. Personligt vil jeg gerne ha sparket noget smag i og krydre derfor tit med fx sellerisalt og chilisauce.

Hvilken maskine man skal bruge, hvad er forskellen på en juicer og en slowjuicer? og hvad er bedst? Ja, spørgsmålene er mange når man kaster sig ud i juiceverdenen. En Slowjuicer er en anelse mere besværlig da frugt og grønt skal skæres ud i mindre stykker, men takket være dens teknologi bevare den flere enzymer og næringsstoffer end en juicer. Jeg har selv en slowjuicer fra kitchenaid der nemt kan kobles på min mixer og bruge dens kraft som motor. Må indrømme at der skulle nogle gange til før at jeg fortrolig med maskinen. Der var ret mange indstillinger der var lidt utydelige hvordan de skulle sidde da man har fordelen at producere sauce udover juice. NU virkelig den endelig optimalt og er blevet virkelig glad for den.

IMG_1138

 

 

 

Hjemmelavet julepynt

IMG_0910

Julen er lige med en masse pynt i vinduet, i dekorationer og på juletræet. Dette år har det været svært at få råd til det hele, så fandt på at bringe et element fra kageverdenen ind til dette års juletræspynt produktion, nemlig Fondant! Man kan meget nemt ved hjælp af 15 skumfiduser, 1 spsk. olie, 2 spsk vand og ca. 1/2 pk flormelis lave sin egen fondant og derved også sin egen julepynt. Smelt alt på nær flormelis over vandbad, tag af varmen når du har en homogen masse og rør flormelis i til du har en klisteret masse. vend nu massen ud på bordet og ælt mere flormelis i til den er fast nok til at rulle ud. Sæt den på køl i 5 minutter og rul efterfølgende fondanten ud og udstik små hjerter, stjerne eller hvad du ellers kunne tænke dig. Hvis du har et stempel kan du skrive på din pynt, ellers kan du ligesom det sidste billede lave små fordybninger med en strikkepind eller lign. Lad din pynt tørre et par timer på en radiator eller et andet varmt sted til de er hårde.  God fornøjelse :)

IMG_0843

IMG_0851

IMG_0845

Og Vinderen er??

nordic-ware-holiday-tree

Vinderen i konkurrencen om en bageform fra Nordic Ware er:

 

Kathrine Frödin Skaaning Jensen

 

Vinderen får direkte besked, Tillykke til dig Kathrine :)