Tag Archives: Chokolade

Chokolade Budapest

IMG_9483

Print Recipe
Chokolade Budapest
En Budapestkage har ikke meget med Ungarn at gøre, men er en svensk udgave af den danske roulade. Den består næsten altid af en marengsbund med hasselnøddemel, og fyldt med en flødebaseret creme, nødder og frugt. Den kan varieres i uendelighed, så kom gerne sæsonens- eller din ynglings frugt i, hvis du ikke lige er til appelsin. Den kan sagtens spises med det samme, men bliver efter min mening endnu bedre dagen efter hvor den har trukket. For at optimere tiden, laver jeg først bunden og går igang med cremen imens bunden bages.
Region svensk
Tilberedningstid 40 minutter
Ventetid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Bund
Region svensk
Tilberedningstid 40 minutter
Ventetid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Bund
Instruktioner
Bund
  1. Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft)
  2. Hak nødderne til mel i en minihakker/foodprocessor
  3. Bland melet sammen med halvdelen af sukkeret, maizena og kakao.
  4. Pisk hviderne til de skummer. Tilsæt resten af sukkeret lidt efter lidt. pisk i 5-7 minutter til du har en stabil og smidig marengs uden sukkerkrystaller.
  5. Kom lidt af din lækre marengs ned til nøddemelet og mix det godt sammen.
  6. Kom resten i og vend forsigtigt sammen med en dejskraber så dejen forbliver luftig.
  7. Kom papir på en bageplade og fordel dejen ud i et jævnt lag. Lad ikke dejen komme helt ud til kanten.
  8. Bages i midten af ovnen i 15-17 minutter. Det kan være svært at se hvornår den er færdig da den er brun, men skal føles fast når du røre ved den.
  9. Lad den køle af i 5 min.
  10. Læg et stykke bagepapir over og vend den på hovedet, så bunden er øverst. Lad den ligge og køle helt af.
  11. Træk forsigtigt bagepapiret af, og fordel chokoladecremen, nødderne og appelsin ovenpå. Lad 2 cm. i hver ende være fri.
  12. Rul nu forsigtigt din Budapest sammen på den lange ende. Hvis du føler den er for sprød og vil sprække, vent da 10 min, så fyldet har blødtgjordt bunden lidt. Skal dog sprække lidt over det hele da det er en marengsbund.
  13. Pynt rullen med nødder, chokolade eller appelsin.
  14. Kan spises nu, men er endnu bedre imorgen hvor den har sat sig lidt.
Chokoladecreme
  1. Pisk æggeblommer, vaniljepulver, maizena og sukker sammen.
  2. Varm mælken op i en gryde til lidt under kogepunktet.
  3. Hæld mælken over æggeblandingen forsigtigt, mens du pisker.
  4. Kom cremen tilbage i gryden og kog op under middelvarme mens du pisker konstant.
  5. Når cremen tykner, og bobler, tages gryden af varmen og du fortsætter med at piske i ydeligere 30 sekunder.
  6. Rør chokoladen i til den smelter. Kom cremen i en frysepose og køl den helt af i køleskabet eller fryseren.
  7. Pisk fløden til en stiv skum, og vend den forsigtigt sammen med cremen med en dejskraber. (fortsæt fra punkt 11)
Del denne opskrift
 

nougatsnitter

Nougatsnitter
Her er et rigtig godt bud på en lækker konfekt der vil imponere dine gæster og faktisk ikke er særlig svær at lave. Smagene er der ingen kunstigheder i, men de smage vi forbinder med jul: Nougat – Nødder – Marcipan og ikke mindst chokolade.. Mmmm, What’s not to like?

Du skal bruge:

100 g. marcipan
20 g. mørk chokolade
2 håndfulde hasselnødder
180 g. nougat
100 g. tempereret mørkchokolade
en form på ca. 10×15 cm (fx en plastikbøtte)


 

 

Sådan gør du:

  1. Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir. (ca. 1/2 cm i tykkelse). og skær kanterne rene så den passer som bund i formen.
  2. Smelt lidt chokolade, og pensel et tyndt lag chokolade på den ene side marcipan.
  3. Kom bagepapir i formen, og læg marcipanen ned med chokoladesidden nedad.
  4. Rist nødderne 5-10 minutter i en ovn eller på en tør pande.
  5. Smelt nougaten i en skål og kom de varme nødder i.
  6. Hæld nougat-nødderne ned i formen oven på marcipanen i et jævnt lag. Stil formen på køl i 20 minutter.
  7. Temperer chokoladen. Jeg har nørdet meget med fx tempereringsmetoder, men henviser til Mette Blomsterbergs metode, der er nem og fungerer helt fint.
  8. Når nougaten er stivnet kan du hælde chokoladen over i et jævnt lag.  OBS! Jeg har på billedet brugt en chokolade film med små rensdyr på for at give et ekstra udtryk, men da det kan være lidt svært at få fat i, kan du nu gå lidt jule bananas med krymmel, hakket nødder, frysetørret bær eller guldglimmer på toppen, for at give dine nougatsnitter det helt rigtige look.
  9. Stil på køl et par minutter og skær dine snitter ud med en skarp kniv. OBS! et tip til at få et rent snit er at bruge en kniv der er varm og derfor smelter chokolade så den ikke knækker. Varm derfor kniven over et gasblus, gasbrænder eller under varmt vand (tør den af før du skærer).

 

 

Sunde ispinde

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den danske sommer er for alvor over os med skyhøje temperature der kan få selv den største badenymfe til at smelte. Her er en opskrift på et lidt sundere alternativ der smager himmelsk og køler ens krop ned igen. Al frugt kan bruges men bananer er yderst velegnet da dens høje sukker og fedt indhold medføre til en blød konsistens og ikke føles som at bide i en isterning. Mango, eller avokado har samme effekt.

 

Du skal bruge:

spyd
frugt skåret i mundrette bidder
en god mørk chokolade
drys: kokos, hakkede nødder, krymmel mm.

 

Sådan gør du:

Sæt frugten på spydene og frys dem i min. 3 timer.

Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad

Dyp eller pensel hurtigt spydene med chokoladen, der ikke behøver være helt dækket, og rul dem i det valgte drys. Hele processen skal gå lidt hurtigt da chokoladen hurtigt størkner på den kolde frugt.

Spis de lækre kølende ispinde mens de er kolde og HUSK solcreme derude 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

God Sommer herfra Cozy Cooking 

 

 

BorgenSnack – Jordbær med Nougatfondue

Det er blevet en fast tradition at jeg køber lidt lækkert til ugens afsnit af Borgen søndag aften. Det plejer som regel at ende ud i en pose bland selv fra vores lokale tyrkiske candy-pusher, men idag blev det disse smukke jordbær. 
Jeg er rent faktisk modstander af at købe en masse frugt og grønt ude fra Danmarks grænser og dens årstid, men kunne simpelthen ikke gå forbi disse jordbær da min trang var blevet for stor. 
Overraskende nok smagte de af fantastisk meget, og med den skønne sammensætning af nougat/chokolade, blev det til det bedste afsnit til dags dato 🙂

Du skal bruge:

En bakke friske jordbær (helst fra DK)
75 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
50 g blød nougat

Sådan gør du:

Vask jordbærrene og tør dem godt af i køkkenrulle.
Smelt chokoladen over vandbad og rør nougaten i til cremen bliver glat og blank. 
Hvis man ønsker det skal være en sovs, røres lidt fløde i. 


 – Enjoy