Tag Archives: Fastelavnsboller

Semlor


IMG_9374

 

Semlor er den svenske udgave af en fastelavnsbolle. Det er en kardemomme bolle fyldt med en mandelcreme of toppet med flødeskum. Det var først da jeg flyttede til Sverige for 2 år siden jeg smage en semla første gang, og hold på jeg blev hooked! Her i Sverige bliver den spist i måneden op til fastelavn eller festisdagen som det hedder på Svensk.

Bolledejen er den samme jeg bruger til de traditionelle danske fastelavnboller, så plejer at dele dejen i to, så jeg både får en portion danske og en svensk. Kan ikke vælge hvilken jeg bedst kan lide, så derfor må jeg lave begge, hvilket jo ikke er så ringe endda.

IMG_9334

 

 

Til ca. 12 stk.


Du skal bruge:

3 dl. mælk (helst sødmælk)

30 g. gær

50 g. sukker

70 g. smør

2 æg

1/2 tsk. salt

1 tsk. kardemomme

ca. 600 g. mel

 

Fyld:

300 g. marcipan

50 g. fint hakket mandler

1 dl. mælk

Krummerne fra bollerne

1/2 l. fløde


 

Sådan gør du:

  1. Dej: Lun mælken og tilsæt alle ingredienserne pånær melet. Bland det godt sammen.
  2. Tilsæt melet lidt efter lidt. Ælt dejen til du har en ensartet og glat dej (ca. 5-10 min.)
  3. Læg dejen i en ren skål og dæk den til med husholdningsfilm. Lad dejen hæve i 20 min.
  4. Kom dejen på et meldrysset bord og del den i 12 lige store dele.
  5. Form bollerne, og kom på en bageplade.
  6. Dæk dem med plast, og lad dem hæve 40 minutter.
  7. Pensel dem med mælk, og bag dem ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter til de er gyldne.
  8. Når bollerne er kølet af, klip en triangel og løft låget af bollerne. (Gem låget)
  9. Udhul bollerne med fingrene så der er plads til fyldet (Gem krummerne)
  10. Fyld: Kom alle ingredienserne pånær mælken i en skål og rør det sammen.
  11. Tilsæt mælken mens du rører indtil du har en tyk creme. Må ikke blive for tynd.
  12. Fordel mandelmassen i bollerne.
  13. Pisk fløden til en stiv flødeskum og fordel den på bollerne. Her kan du med fordel bruge en sprøjtepose med en stjernetyl, men smagen er den samme uden 🙂
  14. Læg låget tilbage på dine semlor of drys med flormelis.
  15. Nyd nu din lækre semlor enten ved at spise dem som en burger eller med en kagegaffel.

 

IMG_9339