Denne dessert er til de dage hvor det hele skal gå lidt hurtigt. Personligt sker der noget rent terapeutisk når jeg får en kødhammer i hånden og får lov til at smadre de pæne kyskager. Der er kun 4 ingredienser i denne dessert der gør den billig, nem og så smager den fantastisk.
Du skal bruge:
- Friske bær eks. Jordbær
- ét skvat Grand Manier el. anden likør
- Kyskager eller anden marengs
- Piskefløde
Sådan gør du:
- Rengør bæerne, skær ud i mundrette bider og hæld likøren over (gem et par til pynt).
- Pisk fløden let og luftig.
- Smadre kyskagerne i en pose med en kødhammer, kagerulle eller lign.
- Vend alle tingene sammen, og server i høje glas.
BOM! det var nemt ikke??