Tag Archives: Fodboldmad

Byens Bedste Burger v. 2.0

IMG_0432

Hjemme på nørrebro skal der øl og burgere til en god fodboldkamp. Personligt er det dog mere maden end selve fodboldkampen der interesserer mig. Hemmeligheden ved en god burger er først og fremmest krydringen af bøffen og burger-bollen. Har erfaret efter mange besøg på diverse caféer og burgersteder at bøffen smager af ALT for lidt, de har simpelthen ikke givet nok smæk med salt – og krydderbøssen.  Desuden er bollen altid under prioriteret der oftes er kønsløs, tør eller alt for sprød/hård.. En perfekt burgerbolle skal efter min smag være blød, saftig og en anelse sød. Her er en opskrift på en burger vi lavede i hytten i går, og som smagte helt fantastisk. Lav alle elementer her fra bloggen eller vælg ét eller flere ud til din burger. Den perfekte burger er en subjektiv oplevelse, så fyr alle dine ynglings grøntsager, ost, kød og dressing i den burger der får dine smagsløg til at råbe hurra 🙂

(Opskriften er til 4 burgere (dog er dejen til 8 boller))

Burgerboller:

1/2 l. lunkent vand
40 gr. gær
ca. 750-1 kg mel
2 spsk. sukker
2 spsk salt

Bland gær og vand, og rør melet i lidt af gangen sammen med sukker og salt. Tilføj mel til du har en fast men stadig lidt klæg dej og lad den hæve et lunt sted i 30 min – 1 time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den til en pølse. Skær dejen ud med en skarp kniv i lige store stykker (ca. 8 stk.) Hver bolle æltes og bankes flade, og lad dem hæve i ydeligere 30 min – 1 time. under et rent viskestykke.

Varm ovnen til 210 gr. og pensel bollerne forsigtigt med æg og drys med sesam, nigella frø eller lign. Bag midt i ovnen til de er gyldne og føles hule når man banker på dem (ca. 20 min.).

Grillede syltede løg:

2 rødløg
2 spsk balsamico
2 spsk olie
lidt salt og sukker

Skær løgene i kvarte og pensel med olie. Grill dem i ca. 10 min. så de stadig har bid og hæld balsamico, sukker, salt og olie over dem i en lille skål. lad dem trække i 10 min. og hak dem evt. i mindre stykker.

Bøffen:

400 g. god kvalitets oksekød med ca. 7-10 % fedt
salt & peber
BBQ krydderi (jeg bruger den fra Camilla Plum)
ost (evt.gouda)

Ælt lidt salt, peber og BBQ i kødet i ca. 5 min. så proteinet gør kødet smidigt

Form 4 bøffer lidt fladere end du tror, da de trækker sig sammen på grillen og krydder GODT med salt. peber og BBQ.

Grill bøfferne på en VARM grill og vend først efter 3 min. så de får flotte striber. læg ost på når de er vendt så den kan smelte ned i kødet.

Dressing:

1/2 del god mayo
1/2 del creme fraiche
1 tsk. røgede paprika
1 spsk sød chilisovs
salt, peber

Bland alle ingredienser sammen til en homogen masse.

 Det grønne:

Tag det der behager dine smagsløg bedst! til inspiration brugte jeg avokado, syltede drue agurker, cherry tomat og roman salat (udover løg, bøf, ost og dressing)

 

“SKAL SPISES MED FINGERNE”

( evt. til en god fodboldkamp )

IMG_0412