Tag Archives: Irish Stew

Irish Stew

Du skal bruge:

Irsk stuvning fik jeg for første gang i Esbjerg til min bedste ven fra efterskolens mors koncert. Troede bestemt ikke det var min kop te, da jeg altid har syntes at gryderetter/stuvninger var lidt vattede i smagen, alt der ingen dynamik, sprødhed og variation var tilstede når det hele blev kogt sammen over længere tid.
-Men jeg tog fejl, tror jeg spiste 3-4 potioner under den koncert. Må indrømme at den opskrift jeg her kommer med, ikke smager helt så godt som den jeg fik i Esbjerg. Efter flere forsøg må min hypotese være at der simpelthen mangler den stemning der var i den kolde hal, hvor de spillede irsk musik så alle gyngede. Stemning og location er bestemt en afgørende faktor for smagsindtrykket.

Du skal bruge:

½ hvidkålshovede * 500 g kød i tern (enten lam, svin eller okse (bov, klump el. lign)) * 2 løg * 3 gulerødder * 4 kartofler * 2 fed hvidløg * 3 laurbærblade * 1 tsk. timian * salt og peber * svat wasser.

Fremgangsmåde:

* skær alle grøntsager og kød ud i strimler eller tern (ikke alt for fint).

* find en stegeso el. lign frem (vigtigt at den har låg).

* læg skiftevis grøntsager og kød, som en lasagne og krydre undervejs med laurbær, timian, salt og peber.

* bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 ½ time.

* serveres i små lerskåle og indtages under åben himmel 🙂

NB! hvis man ikke lige ligger inde med en stegeso, så kan en gryde over bål også sagtens benyttes.