Tag Archives: Jordbærtærte

Sommerlige tærter med bær



IMG_0526

 

Mandel tærte (8 tærter)

100 g. marcipan
100 g. blødt smør
100 g. mandelmel
2 æg
3 spsk. mel

I en foodprocessor hakkes smør, marcipan og mandelmel
Når massen er ensartet tilsættes et æg af gangen. Til sidst røres melet hurtigt i.
Fyld massen i små tærteforme eller i én stor og bag dem ved 175 grader i ca. 20 min. til de er gyldne.

 

Konditorcreme:

4 dl. sødmælk
1 vaniljestang
4 spsk. sukker
4 spsk. maizena
2 æg + 1-2 æggeblommer
2 dl. fløde til flødeskum

 

Kog mælken med vaniljestangen op og tag af varmen

Pisk æg med maizena og sukker.

Pisk den varme mælk langsomt ned i æggemassen og hæld tilbage i gryden og kog op i 2-3 minutter under kraftig piskning.

Køl helt af

når tærterne og cremen er kølet helt af piskes fløden til en halvstiv flødeskum og vendes forsigtigt med cremen.

flødecremen sprøjtes ud på midten af hver tærte (ikke for meget da bærene vil falde af) og stil på køl i 15 minutter så hænger bærene bedre ved.

Pynt tærterne med bær (gerne i forskellige farver) og evt. blomster. Spis dem med de samme eller stil dem på køl så fløden ikke bliver varm.

 

IMG_0537

 

Bon Appetit!!

 

 

Jordbærtærte

Jordbærsæsonen er ved at være forbi, men tidligere i dag fandt jeg et par håndfulde skønne modne bær i min mors bed, der var nok til en lille jordbærtærte til os begge. Mange opskrifter benytter et lag af mørkt chokolade ovenpå den færdigbagte bund, så cremen ikke når at blødgør den. Jeg synes mørkt chokolade er for kraftigt og overdøver de fine smagsnuancer der er i cremen og jordbærene, derfor vælger jeg som regel ikke at pelsle mine bunde med noget (da jeg ikke har noget imod en svampet bund), men et alternativ kunne en være blød nougat der er mere mild i smagen.
Jeg har i denne opskrift valgt at tilføje citron i cremen, men den kan selvfølgelig undlades eller erstattes af eksempelvis appelsin – eller hyldeblomstsaft der også er rigtig lækkert.

Mørdej

100 g kold smør
150 g mel
3 spsk flormelis
1 æg

Crem

500 ml mælk
saft og skal af 1 citron
1 vaniljestang
6 æggeblommer
3 tsk. maizena
1 dl fløde til flødeskum
400 g flotte friske jordbær der er renset og tørre

Gelé

2 plader husblas
1 1/2 dl vand
4 spsk sukker
2 spsk tørrede frugt (tranebær, abrikoser el. lign)

Fremgangsmåde

Bunden:

  • Fordel det kolde smør med melet og flormelisen enten i hænderne eller i en foodprocessor.
  • Samle dejen med ægget hurtigt og tryk dejen sammen på bordet.
  • hvis dejen er meget våd kan den kommes i køleskabet i en halv time, men ellers er den klar til at blive rullet ud.
  • tænd ovnen på 190 grader
  • Rul dejen ud og sørg for den ikke hænger fast til bordet.
  • Læg dejen over i din ønskede form/forme der er penslet med smør, og fjern den overskydende dej ved at rulle din kagerulle over formen så kanten skæres til.
  • Tørrede bønner, kikærter eller lign. ligges i bunden af formen så dejen holdes på plads under bagning.
  • Bag bunden i ca. 10-15 min og køles helt ned.

OBS! Hvis man ønsker det, kan man mens bunden er varm, ligge et tyndt lag nougat ud på den og       pensle det ud når det er smeltet.

Cremen:

  • Kog mælken med citronsaft og skal til kogepunktet
  • Pisk æggeblommerne med sukker, vanilje og maizena
  • Smid den tomme vaniljestang i mælken
  • Når mælken er kogende varm sies vaniljestang og citronskal fra og hældes i æggesnapsen under kraftig piskning (eller koagulere blommerne og du får røræg).
  • Blandingen hældes tilbage i gryden og varmes op under piskning.
  • Når cremen tykner og har kogt i 1-2 min. tages den af varmen og køles helt ned.
  • Fløden piskes til skum og vendes forsigtig i cremen.
  • (lav evt. geléen nu, da den skal have tid til at svale)
  • Cremen fordeles i bunden og jordbærne halveres og ligges pænt ovenpå cremen.

 Gelé:

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Kog sukker, vand og frugt i 2 min.
  • Sukkerlagen tages fra varmen og frugt sies fra.
  • Smelt husblasen i sukkerlagen og lad den svale til den er blevet lidt tyggere, ellers vil den ikke kunne hænge fast på bærrene.
  • Pensel geléen forsigtigt ud over bærende i et jævn lag.

Mmmmm smagte himmelsk…