Tag Archives: Safran Sovs

Brændende kærligheds-kammusling med safran

For at lave en ret som denne, er det vigtigt at koordinere sin arbejdsgang, så alt er færdig på rette tid. Dette gøres ved at vurdere om noget af maden kan tåle at vente et øjeblik på at resten bliver færdigt. I dette tilfælde vil jeg lave saucen og pancetta/løg-drysset først, da der ikke er noget bedre end en friskstegt kammusling, og en dampende asparges med en anelse bid i. Derfor er opskrift-rækkefølgen efter min fremgangsmåde. Så først safransaucen…

Safran sauce:
1 dl.Hvidvin
Et nips safran
1 tsk. fiske bouillon
4 æggeblommer
75-100 g koldt smør i tern
Safran og hvidvin koges op, fiske bouillon tilsættes. Efter et par minutter skrues ned for varmen, og æggeblommerne tilsættes. nu skal der piskes så æggene ikke koagulere. Efter æggene og vinen er blandet godt sammen, tilsættes det kolde smør. Det er vigtigt at man ikke laver noget andet nu end at piske, så hvis telefonen ringer, lad den ringe… Når smørret er smeltet og massen får en tyk konsistens er den færdig. Sæt den til side indtil du skal anrette.
Brændende Kærligheds Topping
2 skriver pancetta, parmaskinke eller lign.
1 charlotte løg (hedder det i mit hjem :o)
Det er vigtigt at man tage sig lidt god tid når man skære både pancetta og løg ud. det skal være så fint som muligt. Du kan evt. køre det hele i en food processor. Sæt fut under en pande og steg kød og løg sprødt, og lægges på et stykke køkkenrulle.
Asparges med bid i
Tag en pande frem, da vi senere skal stege vores muslinger i samme (min mor har lært mig at man skal spare på opvasken)
Fyld den med en cm. vand og kog op ved høj varme. Salt godt og smid de små grønne cigar i når det koger godt. kog i 1 1/2 minut, og hæld dem straks i koldt vand.
Kammuslinger
Tør panden af og smid den over gassen endnu engang. Hæld en god skvat olienolie ved. Tør muslingerne med et stykke køkkenrulle, og steg dem ved høj varme ca. 2 minutter på hver side. krydre med salt og peber.
– Anret som du vil, men du kan hente lidt inspiration ved mit billede..
BON APPETIT!!
·