Tag Archives: Salat

Mættende Salat med Linser og Rødbede

Jeg må indrømme jeg aldrig rigtig har været en fan af linser i fx supper. Synes de bliver melede, tørre og uden nogen rigtig smag.. Denne gang købte jeg grønne linser, saltede dem godt og kogte dem under svag varme og tog dem af, et par minutter før det anfaldende. De fik en bedre konsistens og smagte af mere. Det gode ved linser er at det mætter pga. det høje proteinindhold. Her skal det dog siges, at hvis man ønsker en linse med et højt proteinindhold i kan en rød linse foretrækkes, da den indeholder betydeligt mere protein end de grønne.
Hvis du ikke lige har en hallumi ost, kan en frisk gedeost eller feta være et godt substitut.

Det skal du bruge:

Salat/forret til 4 pers.
2-3 rødbeder
2-3 dl. grønne linser
1 hallumi ost
2 forårsløg
Smages til med:
honning
god olie
balsamico

Sådan gør du:

Bag rødbederne med skræl ved 200 grader i 30-45 minuter.
Kog linserne i 20-25 minutter i rigeligt, godt saltet vand til de er møre, men stadig har lidt bid tilbage.
Køl rødbederne lidt af og pil dem.
Skær bederne papirstyndt på langs med et mandolin jern eller en skarp kniv.
Grill/steg osten til den er gylden.
Arranger herligheden på et fladt fad – først med linser – fold rødbederne over – og drys med snittet forårsløg og evt. glaseret nødder
Vift i tynde stråler flydende honning, balsamico og olie over til fuglene synger..
En god sund, glutenfri ret der stadig mætter.
Hvis din kæreste ligesom min, ikke mener man kan blive mæt af en “tøset salat”, steg ham da en hakkedreng og alle i familien er glade 🙂

Nice – Tian

Tian

Tian er én af Nice’s specialiteter. Det er en slags quiche (æggekage/tærte) men er lavet med ris i.
Kan varierer meget af årstiden men består som regel af æg, kogte ris, grøntsager som aubergine, svampe, løg og så ost på toppen der kunne være parmesan, eller en god chevré (gedeost).
Meget velsmagende!

 

Nem Kartoffelsalat med Ramsløg

Salaten blev lavet for godt 2 år siden, og havde de mest flittige og dygtige hjælpere til at lave denne salat. 
En Stor Tak til Nikolaj og Freya
 
 
 

Du skal bruge:  Hvad der lige er i sæson og behager dine smagsløg 🙂

ét godt bud nu er:
små nye kartofler
Aspages
rød peber
frisk bælgede ærter
ramsløg ( kommer an på tid for høst /størrelse hvor kraftige de er, tag de mindste blade)
fast gedeost eller anden fast ost

Dressing: 

2 spsk citronsaft
1 tsk grov sennep
1 spsk honning
5 spsk god olie
salt/peber
 
 
 
Sådan gør du:
 
  • Kartofler koges, og køles af, mens grøntsagerne skæres.
  • Grøntsagerne skæres i passende stykker. Ikke for små da der skal være bid i. 
  • Blancher evt. aspargesene i lidt smørvand. 
  • Put alle ting til dressingen i en bøtte and shaaake it baby i ca. 20 sek. Det gør at der sker en emulsion og dressingen bliver lækker tyk og cremet. Smag syre/sukker/salt balancen til. 
  • Alle elementer samles og toppes med en høvlet fast gedeost eller en alm. parmesan. 

Salaten er rigtig sommerfrisk og passer perfekt til grillet fisk, kylling eller andet kød.    

 
  
 
På trods af grimasserne, spiste de to bavianer salaten ivrigt, dels fordi den jo smager fantastisk og dels fordi de selv har valgt ingredienserne og hjulpet til med at smage dressingen til.    
 
 
 
Krydser fingre for flere gode grilaftner i fremtiden…

Kylllinge-salat

Hvis man har et stykke kylling til overs fra aftensmaden den forgående dag, kan man eksempelvis bruge det til en lækker frokost salat.
Jeg har brugt:
Romain salat
avokado
feta
snackpeber
snacktomater
parmesan høvlet med en gulerodsskræller
og lidt frisk basilikum på toppen
Dressing:

Når man vil lave sin egen dressing, er et godt udgangspunkt at bruge de 5 sanser:
sødt, surt, salt, bittert og umami. Jeg har brugt følgende:

Sødt: honning
surt: balsamico
salt: salt/sennepspulver (feta fra salaten)
bittert: olivenolie
umami: parmesan osten i salaten. kunne evt. bruge ansjos der også er salt.

Rystes rigtig godt sammen til en homogen masse, evt. med lidt hvidløg der løfter kyllingen, og gør salaten endnu mere delikat.

Idéer:
Hvis du er til nødder, vil det være super lækkert med lidt knasende på toppen. eller noget sødt frugt som fx jordbær der er fremragende sammen med balsamico.
Brug fantasien, Bon Appetit!