Tag Archives: Svampe

Pasta med svampe, salvie og bacon

IMG_0800

Der er stadig en masse lækre svampe i butikkerne. Her er et bud på en skøn pastaret med sprød bacon og salvie.

 

2 pers.

pastadej til 2 pers. se link her

1 pk bacon i tern (endnu bedre køb et stykke bacon)

10-15 blade frisk salvie

en lille klat smør

1 pk. kantareller eller anden type svamp

1 lille løg

1/2 dl. fløde

salt og peber

1/2 citron

frisk revet parmesan

 

Sådan gør du:

Lav pastaen dejen og mens den hviler i køleskabet kan sovsen gøres klar.

Steg bacon sprød og stil til side på fedtsugene papir

Steg salvien sprød i olien fra baconet og stil til side på fedtsugene papir.

Hak løget fint og rens kantarellerne med en blød børste eller skyl hurtigt i vand og lad dem tørre på et viskestykke.

Rul pastaen ud som i guiden her  og vælg selv hvilken tykkelse du ønsker. Lad pastaen hvile på et stativ eller på bordet coated med mel så de ikke klistre.

Sæt en gryde med rigeligt vand over at koge.

Brun smørret i en wok eller pande og tilsæt løg og svampe. Lad det stege ved høj varme i et par minutter. tilsæt salt, peber og rom/cognac og lad det fordampe.

Tilføj fløden og lad sovsen koge lidt ind, og sluk for varmen.

når vandet koger salt og tilsæt pastaen og lad den koge i 2-3 minutter.

Hæld pastaen med lidt vand over i sovsen og varm det hele godt igennem så pastaen optager lidt af væsken. smag lige til her om det mangler salt.

Hæld pastaen over i 2 tallekner og dryp med bacon, salvie samt dryp med lidt citron og riv en masse parmesan over. Nydes bedst med en god fed rødvin.

 

IMG_0780

 

 “Lav pastaen selv, det er det eneste rigtige at gøre!”

 

Bruchetta med kantarel


Bruchettas er en italiensk antipasto der betyder “før måltidet”. Det er et sprødt stykke brød med lidt fyld på, som man lige kan “hapse” med fingrene. Det er derfor vigtigt ikke at overfylde brødet, da det skal være delikat. Ved godt man kan finde på gode undskyldninger for at åbne en lækker flaske rødvin, men her er altså en rigtig god en af slagsen. Disse bruchettas smager simpelthen fantastisk med et godt glas rødvin til, vil næsten gå så langt til at sige det er nødvendigt, for den totale smagsoplevelse.
Det er ikke grænser for hvad du kan fylde på disse brød med, jeg laver dem tit med finthakkede løg/tomat, tomatpuré/gedeost/basilikum i ovn eller spinat/feta/hvidløg på panden med parmesan over. Men som sagt alt er muligt, så brugt jeres ynglings ost, pølse, kød eller grøntsag. Men nu er det jo svampetid, så hvad var mere nærliggende end en bruchetta med kantareller.

Du skal bruge:

  • Brød, gerne daggammelt
  • 3-4 håndfulde kantareller
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. fløde
  • Citron
  • Parmesan (fra et helt stykke)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • tænd ovnen på 200 grader, skær brødet tyndt ud og læg på en rist. Skal ca have 10 min. i ovnen til det er helt sprødt.
  • Kantarellerne må helst ikke skyldes, da de suger meget væske til sig, så den bedste måde er ved at børste al jord og snavs af. De værste svampe sker der nu ikke noget ved at skylde dem en anelse.
  • Hak hvidløg fint og svits dem kort i en pande med olivenolie.
  • Efter kort tid, kom da svampene ned til hvidløget.
  • Efter et par minutter hæld ganske lidt fløde ved, og smag til med salt og peber
  • Nu er det tid til anretningen.
  • Læg svampene på brødet, dryp med lidt citronsaft og riv parmesanost over.

TIP: Du kan tilføje en anelse fint hakket røget bacon, som skulle komme i med hvidløget.
Det giver en mere kraftig smag